Forstå kulturelle oplevelsers betydning for mennesker
Denne guide introducerer dig til Betydningskompasset. Den beskriver kompassets baggrund og opbygning og viser, hvordan du kan arbejde aktivt med betydningen af oplevelser.

EXPERIENCE IMPACT er en ny bevægelse, hvor vi vender tilbage til det, kultur og oplevelser i virkeligheden handler om: At betyde noget for nogen.
I vores iver efter at dokumentere og monitorere gæster og publikum i kvantiteter (antal, køn, type, forbrug, adfærd), har vi skabt talrige grafer, der peger op og ned – men ingen steder hen.
Med EXPERIENCE IMPACT vender vi tilbage til værdien af den menneskelige oplevelse. Vi forsøger at forstå, hvad det egentlig er for et aftryk, vi skaber med de oplevelser, vi præsenterer for vores gæster og publikum.



Tilmeld dig nyhedsbrevet
Hold dig opdateret om nye cases, redskaber, webinarer og konferencer.
UDVIKLET GENNEM SAMARBEJDE
EXPERIENCE IMPACT har været undervejs de seneste tre år. Siden 2019 har vi arbejdet på at udvikle Betydningskompasset og teste forskellige metoder til at bruge det. Men vi har ikke gjort det alene. Bikubenfonden, Region Skåne, Roskilde Centralbibliotek samt Det Danske Filminstitut har ageret frontløbere og samarbejdspartnere.



