Folkebibliotekets betydning for borgere i Danmark


Folkebibliotekerne benyttes årligt af omtrent halvdelen af borgerne i Danmark og er dermed Danmarks mest anvendte kulturinstitution. Men hvad betyder brugen af folkebiblioteket egentligt for borgerne i Danmark?

Den offentlige debat om folkebibliotekerne refererer typisk til nogle faste nøgletal: Hvor mange borgere besøger folkebibliotekerne, hvilke brugere er der tale om og hvor mange materialer låner de? Denne type viden er velegnet til at monitorere folkebibliotekernes udvikling og borgernes biblioteksvaner på et overordnet niveau.

Ambitionen med denne undersøgelse er at komme om bag besøgs- og udlånstallene og etablere en dybere forståelse for, hvordan folkebiblioteket har betydning for borgerne på forskellig vis. Det centrale metodiske princip er, at vi tager afsæt i borgernes konkrete oplevelser med folkebiblioteket. Vi spørger ind til borgernes brug af forskellige bibliotekstilbud, samt hvilken betydning borgerne har oplevet i forbindelse med de enkelte tilbud.

About The Author


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *